lørdag den 19. februar 2011

Kartellet - anmeldelse

Anmeldelse af:
Kartellet Café
Allégade 8A
2000 Frederiksberg
33 22 36 42

Bedømmelse:
Hjerter: <3
Smiley: Helt glad (siden september 2010)
Økologi: Ingen muligheder for at vælge økologi


Oplevelsen:
Det var onsdag aften, og jeg skyldte en veninde en middag. Jeg havde endelige fået taget mig sammen til at invitere hende ud, og jeg tænkte, at det var en oplagt mulighed, at jeg kunne bruge en kupon fra "Two for One" bogen. 

Min veninde går på CBS (Copenhagen Business School), og hun skulle have en sen forlæsning til kl. 17.00. Så jeg fandt et sted, som var tæt på CBS, og bestilte et bord til kl. 17.15.

Jeg kom lidt for sent, så min veninde var kommet før mig. Hun havde fået bordet, og sad og læste i en stor og tyk CBS-bog, da jeg kom. Vi fik krammet og tjeneren kom med et par menu-kort til os.

Vi sidder og kigger på menu-kortet, og har lidt svært ved at bestemme os. Tjeneren kommer og spørger, om vi er klar. Vi siger, at det er vi ikke helt, men der er et par ting, som vi gerne vil spørge ham om. På menu-kortet står en tapas-tallerken, men der står ikke, hvad der er på den eller hvad den koster. Så det spørger vi ind til. Han fortæller, hvad der er på, men her kommer så det første chok; der er to priser på den tapas-tallerken den koster både 179kr og 139kr - men vi kan heldigvis få den til 139kr!

Tjeneren er en ung fyr på lige under de 30 år, han er af anden etnisk baggrund og han mangler den ene fortand i munden. Han misforstår gentagne gange både mig og min veninde, da vi forsøger at bestille. Jeg vil gerne have et glas vand til min mad, men han fortæller, at de er løbet tør for vand.

Både min veninde og jeg beslutter os for en "pasta penne" og en stor sodavand. Tjeneren går igen, og vi går igang med at snakke, vi griner og hygger os. Vi griner også lidt af bestillingen, da vi egentlig er lidt bange for, om tjeneren egentlig har fået fat i det, som vi bestilte.

Tjeneren kommer med to sodavand til os, en coca cola til min veninde og en cola zero til mig. Vi smager på dem, og de er begge fuldstændig flade - der er ingen brus i dem overhovedet! Vi kalder på tjeneren, og fortæller ham, at vores sodavand er flade, og at vi vil have nogle nye med brus i. Han fortæller os, at de bruger halvanden liters sodavandsflasker, så vi har nok været uheldige at få bundslatten, han vil dog gå hen og åbne nye, så vi kan få sodavand med brus i. Vi takker.

Vi får nogle nye sodavand, hvor der heldigvis er brus i. Og der går ikke længe, før vi får vores mad, som virkelig er en kedelig omgang, pastaen er kogt for længe og saucen smager som om, det er en blanding af fløde og sweetchili-sauce. Min veninde finder også et kyllingeben i sin pastaret.

Da vi er færdige med at spise, betaler jeg. Jeg giver kun 2 kr i drikkepenge, da jeg egentlig ikke har været særlig begejstre over noget ved oplevelsen. Da vi går fra stedet, snakker vi om, at der skal vi helt sikkert aldrig hen igen!

Jeg tog ikke noget billede af maden, da jeg simpelthen ikke syntes, at det så spor lækkert ud!

Anmeldelse:
Jeg har ikke særlig meget godt at sige om cafeen Kartellet. Jeg har givet stedet og oplevelsen 1 ud af 5 hjerter. Stedet har fået et hjerte, fordi vi rent faktisk fik noget at spise, og fordi at tjeneren virkelig gjorde et forsøg for, at vi skulle få en god oplevelse.

Stedet var i sig selv hyggeligt nok, der var pænt og hyggeligt. Der virkede også til at være en god stemning, da jeg kom ind og satte mig. Men det hele faldt til jorden, da det viste sig, at tjeneren havde svært ved at forstå mig, også gik det bare ned ad bakke derfra.

At tjeneren fortæller os, at de anvender halvanden liters sodavand, så siger han jo mellem linierne, at sodavanden enten er hentet i tyskland eller importeret uden at betale skat. Hvorfor ikke bare have et postmix-anlæg? Det er jo også bare utrolig dårlig service at servere os to fuldstændig flade sodavand.

Maden var kedelig. Pasten var udkogt, grøntsagerne var helt sikkert fra frost og saucen smagte ikke godt. Saucen var alt for sød, den smagte som noget, der skulle være en del af en dessert. Der var ikke brød med til pasta-retten. Men jeg fik da godt nok noget brød, da jeg spurgte efter det, og jeg kom da heller ikke til at betale noget for brødet.

Min veninde fandt et stykke kyllingeben i sin pasta-ret. Det må simpelthen bare ikke ske!

Jeg finder stedet under al kritik, og jeg vil ikke anbefale nogen at tage derhen og spise!

2 kommentarer:

  1. Æv, lyder bestemt ikke som et sted der er værd at besøge.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe :)

    Nej, der skal du ikke tage hen på næste Københavnertur.. Det eneste gode ved den oplevelse er, at vi nu har en rigtig sjov historie at grine lidt af :)

    God weekend

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...