tirsdag den 1. februar 2011

Salat med kartoffel og advocado



Salat er klart en af mine yndlingsspiser til aftensmad. Jeg kan godt lide at sætte forskellige salater sammen af ting, som man måske ikke lige forestiller sig, er gode sammen - altså udfordre smagsløgene lidt.

Denne salat blev sat sammen, da min kæreste kom forbi med tømmermænd, og vi ville lave noget let og friskt, som han også kunne få det lidt bedre af.

Til salaten fik vi friskbagte fuldkornsspelt flutes og hjemmelavede brødcroutoner.

Ingredienser:

  • 1/2 Agurk
  • 3 Gulerødder
  • 1 rød Snack peberfrugt
  • 6 alm. kartofler
  • 10 cherrytomater
  • 1 moden advocado
  • 1 lille kugle moccerella
  • 1 dl granatæblekerner
  • 6 blade frisk basilikum
  • Lidt olivenolie
  • Salt og peber


Fremgangsmåde:
Først skrælles kartoflerne, de skæres i tern og koges. Efter kogning hældes vandet fra, de krydres med salt og peber og stilles til afkøling.

Gulerødderne rives, og agurk, peberfrugt, tomater og advocado skæres i tern. Basilikum bladene rulles og skæres i små skrimler.

Moccerella kuglen skæres i små tern og disse tern krydres med salt og peber, og vendes i en lille smule olivenolie.

Råvarerne anrettes efter egen æstetiske overbevisning og pyntes med granatæblekerne og baslikum.

Tips:
Er du veganer, kan du undlade moccerella-osten.

Salaten blev helt klart piftet op med de hjemmelavede brødcroutoner til.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det dog lækkert ud, det kommet helt klart på min kilometer-lange to-do-liste :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Mange tak - og god fornøjelse, når du kommer dertil :)

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...