mandag den 7. februar 2011

Salat med rucola og appelsin



Dette er en super frisk salat, som jeg fik sat sammen i lørdags. Jeg havde fået kæmpe lyst til kartoffelmos, så jeg ville lave en salat, der kunne passe til det lidt tunge kartoffelmos. Det er ikke så almindelige at bruge appelsin i salat, men jeg vil gerne anbefale det, da det giver en utrolig friskhed og lethed til salaten. Især lige nu hvor appelsinerne smager helt fantastisk.

Ingredienser:
(2 pers)

  • 1 stor håndfuld rucola-salat
  • 1/2 agurk
  • 1/2 pakke sukkerærter
  • 10 stk cherrytomater
  • 1/2 appelsin
  • 1/2 kugle moccerella 
  • 1 dl solsikkefrø
  • 1/2 dl mandler
  • 1 spsk kokosolie 
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber


Fremgangsmåde:
Smelt kokosolien på en pande, og steg solsikkekerner og mandler ved svag varme og kryder med salt. De er færdige, når de tager farve og bliver brune.

Læg mandler og solsikkekerner til afkøling på et stykke køkkenrulle.

Skær agurk, sukkerærter,  cherrytomater og appelsin i mundrette stykker.

Vask rucolaen og bred den ud over det fad, som du ønsker at servere salaten på.

Skær moccerellaen i små tern, kryder ternene med salt og peber, og vend dem i olivenolien.

Anret salaten efter egen æstetiske overbevisninger, og pynt med de ristede mandler og solsikkekerner.

Tips:
Er du til raw-food, kan du sagtens pynte med solsikkekerner og mandler, som ikke er blevet ristede inden.

Du kan jo altid komme præcist på salaten, hvad du selv føler for. Det er det, der er så fantastisk ved salat.

Vi spiste salaten sammen med kartoffelmos med stegt champignon og aubergine til. Opskriften på denne ret kan du se ved at klikke her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...