fredag den 25. marts 2011

Fredag i køkkenet


Så er jeg kommet hjem fra morgenens løbetur, har været i bad og sidder nu og nyder en sen omgang morgenmad. Det er yndlingsmorgenmaden med frisk frugt med varm kosttilskud til. Løbeturen var ikke nogen særlig fornøjelse, der var kold støvregn i hovedet hele vejen. Men det blev dog til 7,5 km alligevel, så alt er godt :)

Jeg får gæster i aften, tre skønne tøser. Så lige så snart jeg er færdig med morgenmaden, skal jeg i køkkenet. Jeg skal lave tre retter mad, og på billedet ovenfor er hovedingredienserne til desserten. Jeg glæder mig både til at hygge med madlavningen og musik. Men også til at få tøserne på besøg, vi skal spise god mad, drikke vin og hygge.

Pigerne jeg får på besøg er alle dyrelægestuderende, så vi skal efterfølgende til deres fredagsbar, som er meget kendt i KBH, den hedder A-vej. Senere skal vi mødes med min kæreste og hans venner, det er første gang, at mine venner og jeg skal ud med ham og hans venner. Så det bliver meget spændende, hvordan det går :-S

Mine kirsebær grene er for alvor sprunget ud, som det kan ses på billedet nedenfor. Man skulle næsten tro, at de vidste, at det er i aften, jeg skal have gæster. De er så smukke, små og lyserøde, lige noget for mig.

Der bliver ikke meget tid til blogland, så jeg vil ønske alle en rigtig god fredag :)



4 kommentarer:

  1. Ønsker dig og veninderne en super hyggelig aften.
    Hvad menuer er, fandt jeg aldrig ud af, men hører da gerne om den.

    God week-end

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Hej Anita, jeg håber, I havde en hyggelig aften, og det lød spændende, at I skulle til den kendte fredagsbar! Jeg vil tage en gren ind fra mit kirsebærtræ og se, om jeg kan få den til at springe ud.
    God søndag til dig!

    SvarSlet
  3. Hej Lis :)

    Jeg kan se, at du er blevet fast læser på min blog. Tak fordi, at du giver dig til kende.

    Jeg fik vist heller ikke skevet, hvad menuen er, men det står til gengæld i mit indlæg i dag. Og jeg skal selvfølgelig nok blogge om opskrifterne snarest.

    God weekend til dig også.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  4. Hej Madame :)

    Det var en rigtig hyggelig aften. Vi nåede ikke at være på A-vej ret længe, så den må vi vist give endnu et forsøg.

    Ej hvor skønt at du har kirsebær i haven, jeg håber, at der kommer skønne lyserøde blomster på dine grene også :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...