torsdag den 24. marts 2011

Fyldte pandekager m. bulgur


Denne ret går også under kategorien 'Nem hverdagsmad', men den er lavet af forskellige rester. Så hvis ikke man lige har disse rester, så er den knap så nem at gå til.

Jeg havde aftenen før lavet 'Bulgur i creme af Black Eye Bønner', og jeg havde en rest af både cremen og bulguren tilbage. Endelig var det mandag, og jeg havde været så heldig, at min kæreste havde lavet pandekager til os om søndagen, og der var blevet et par pandekager til overs.

Så i tråd med tanken i 'Stop spild af mad' blev disse rester til denne dejlige og nemme ret.

Fyldte pandekager m. bulgur
Nogle aftener når jeg bare er mig selv, så kan jeg godt lide at få noget andet end rugbrødsmadder. Og så er det altså dejligt at have nogle rester i køleskabet, som jeg så kan lave til en helt ny ret meget nemt.

Ingredienser:
(1 pers.)


Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader, og sæt en rist midt i ovnen.

Bred de to pandekager ud. Kom 3 spsk bulgur og 2 spsk bønnecreme på hver pandekage. Fold pandekagerne sammen som forårsruller, og hæft dem sammen med et par madpinde.

Kom de fyldte pandekager i et lille ildfast fad, og læg et stykke ost over hver pandekage.


Kom det ildfaste fad ind på risten i den forvarmede ovn, og bag de fyldte pandekager i ca. 30 minutter (varmluft 15min) eller til osten er smeltet og gylden.

Tag stenen ud af den halve advocado, og skræl den. Kom hytteosten i hullet fra stenen, og server advocadoen som grønt til den fyldte pandekage.

Tips:
Det er altså super hyggeligt at spise pandekager om søndagen. Og er du igang med at bage pandekagerne, så kan du ligeså godt lave et par stykker ekstra. De kan nemlig sagtens både gemmes og fryses.

Skal de fryses, så del dem op i bunker med bagepapir i mellem. Og i køleskabet kan de gemmes i sølvpapir med madpapir i mellem.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad pandekagerne kan fyldes med.

Også er der lige en enkelt blomst, der er sprunget ud på mine kirsebærgrene :)
God dag til alle i blogland.

4 kommentarer:

  1. Flot ny header du har fået lavet :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe :)

    Mange mange tak :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  3. Hej Anita!
    Uhm ja, fyldte pandekager er altid meget lækkert, og din version ser dejlig ud! Jeg har været ude at spise og fik netop en fyldt pandekage.

    SvarSlet
  4. Hej Madame :)

    Ej, hvor sjovt. Det er lidt pudsigt :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...