tirsdag den 29. marts 2011

Key Lime Pie



Denne kage er vanvittig lækker, den er lidt omstændig og besværlig at lave. Men når den så er lavet, så er det alt arbejdet værd, den smager som et lille stykke af himlen.

Jeg lavede denne lækre dessert i forbindelse med en middag, som jeg lavede til nogle veninder i fredags. Til hovedret fik vi vegetarlasagne m. salat og friskbagt brød, og til forret fik vi ærteblinis m. humus af Black Eye Bønner. Jeg vil blogge om disse herligheder i løbet af denne uge.

Jeg har opskriften fra en gammel kollega, der hedder Marikka. Jeg takker selvfølgelig for opskriften. Opskriften står i min private opskriftsbog, og hvis I ikke tror på det, så har jeg da et billede lige her:


Key Lime Pie
Denne kage har godt af at stå i køleskabet og sætte sig, så du kan sagtens gå i gang med at lave den dagen før eller tidligt på dagen, hvor dine gæster kommer.

Ingredienser:
(ca. 8 pers)

Bund:
Vend  forsigtigt fyld 1 og 2 sammen
 - 200 g Digistive Kiks
 - 75 g smeltet smør
 - 1 spsk sukker
 - 1 knsp kanel

Fyld 1:
 - 6 stk æggeblommer
 - 125 g sukker
 - 1 dl limesaft
 - 1 spsk revet limeskal

Fyld 2:
 - 4 stk æggehvider
 - 60 g sukker

Top:
 - 1/4 dl piskefløde
Bag det mellemste lag i ca. 15 minutter ved 175 grader

 - 4 spsk limeskal


Fremgangsmåde:
Knus kiksene (jeg putter dem i en frysepose, og giver dem en tur med kagerullen), og bland dem sammen med smeltet smør, sukker og kanel. 

Kom kikseblandingen i en springform (22,5 cm), og pres det godt ned i bunden med et stykke bagepapir.  Bag bunden i en forvarmet ovn i ca. 10 minutter ved 175 grader. 

Kom ingredienserne fra 'Fyld 1' i en skål, og sæt det over i et vandbad. Rør en gang i mellem, mens blandingen er over vandbadet. Blandingen skal ændre konsistens en tyk creme, dette tager lang tid, så hav tålmodighed og rør jævnligt (for mig tog det denne gang ca. en halv time).

Kom ingredienserne fra 'Fyld 2' i en skål, og pisk hviderne helt stive. Vend forsigtigt 'Fyld 1' og 'Fyld 2' sammen.

Hæld massen over bunden, og bag det mellemste lag i ca. 15 minutter ved 175 grader.

Lad kagen køle helt af.

Når kagen er kold, så piskes fløden stiv, og fordeles over det mellemste lag. Der drysses limeskal ud fint ud over hele kagen (limeskallen er med til, at fløden kan holde sig frisk i køleskabet).
Limeskallen gør at fløden kan holde sig.
Pynt kagen efter eget ønske.

Tag nu kagen ud af springformen, og flyt den over på et kagefad. Stil kagen i køleskabet, indtil den skal serveres.

Tips:
Jeg plejer at sætte et stykke bagepapir mellem bunden og siden på springformen. Dette gør kagen lettere at flytte, når man eksempelvis skal have den over på et serveringsfad.

Kagen kan pyntes efter lyst. Jeg har pyntet med sukkerhjerter, og lidt pink krymmel i midten, toppet med lidt perlehvide kugler


12 kommentarer:

  1. Nej, hvor ser den lækker og sommerlig ud.
    Mums....
    :-)

    SvarSlet
  2. Mums, den ser super lækker ud :)

    /Lise

    SvarSlet
  3. Det lyder bare så lækkert med din Key Lime Pie, Anita! At bruge lime og Digistive-kiks er en skøn kombination lige som i cheesecake!

    SvarSlet
  4. Hej Det-lille-koekken :)

    Mange tak :)

    Den har simpelthen den skønneste lysegule farve i midten, det er lige til at blive glad af :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  5. Hej Lise :B :)

    Mange tusinde tak :)

    Du kan også bare tro, at den smager fantastisk.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  6. Hej Madame :)

    Tusinde tak :)

    Du skal prøve at lave den en dag. Du har ret, den minder faktiske lidt om en cheesecake, den er bare helt frisk i smagen pga. limefrugterne.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  7. Jeg er bange for, at du liiiige bliver nødt til at sende et stykke til mig, så jeg kan smage, om den er lige så god, som den ser ud til :-D

    Uh ærteblinis - det lyder funky! Glæder mig til at se hvad det er for noget :-)

    SvarSlet
  8. MMMhmmmmm! Den ser altså bare SÅ vanvittigt god ud :-) Og grøntsagslasagne... det vil jeg osse ha'! (faktisk lige nu! - er på arbejde, men skal snart lige ha' en spisepause - selvom det ikke er verdens hårdeste arbejde, nu hvor man kan sidde og skrive kommentarer rundt i Bloglandsbyen ;-))

    SvarSlet
  9. Hej Piskeris :)

    Selvfølgelig, der er sendt et stykke afsted til dig :) Jeg vil dog garantere, at du vil finde den lækker :)

    Du kan også tro, at de har en funky farve. De skal nok komme snarest :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  10. Hej Eva :)

    Mange tak - jeg sender gerne et stykke til Istanbul (den er bare desværre væk nu).

    Det lyder da som et rart arbejde, hvor der kan være tid og lov til at sidde i blogland. Uanset hvad, så er det rart, at du er her :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  11. Den pie ser virkelig lækker og indbydende ud, den må jeg prøve at lave en dag..
    Jeg har fulgt din blog i et stykke tid og nydt dine indlæg og nu synes jeg det var på tide at kommentere :)
    Kh The

    SvarSlet
  12. Hej Therese :)

    Hvor er det dejligt, at du giver dig til kende :D Tak for det.

    Du skal være velkommen til at følge med og kommenterer en anden gang :)

    Tak, jeg synes, at du skal prøve kagen en dag. Den er virkelig en drøm for smagsløgene.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...