torsdag den 31. marts 2011

Ærteblinis m. humus af Black Eye Bønner


Da jeg havde veninder på besøg i fredags, havde jeg lavet en tre retters menu, hvor vi fik disse ærteblinis m. humus af Black Eye bønner til forret. Til hovedret fik vi Vegetarlasagne m. aubergine, og til dessert fik vi Key Lime Pie. Det var en super hyggelig aften, som der kan læses om her.

Denne ret er egentlig en pimpet udgave af noget, som jeg tit laver til aftensmad til min kæreste og jeg. Disse ærteblinis er fra en opskrift, som jeg fandt hjemme hos min Mor, og jeg har lavet den som en slags frikadeller til retter uden kød. Hjemmelavet humus har jeg altid stående, så jeg ville blot prøve at lave det med Black Eye bønner i stedet for kikærter. Og det blev altså til denne forret, som var super populær, og der blev spurgt efter mere :)

Kom dejen på panden i små klatter
Ærteblinis:
(ca. 12 stk.)

  • 150 g frosne fine ærter
  • 1 stk æg
  • 63 g græsk yoghurt
  • 3 tsk mel (hvede el. boghvede)
  • 1/2 tsk bagepulver
  • Olie til stegning


Fremgangsmåde:
Kog ærterne i letsaltet vand, hæld vandet fra og lad ærterne køle af.

Kom ærterne og ægget i en blender, og blend. Rør ærtemassen sammen med de øvrige ingredienser.

Lad dejen vente i køleskabet i ca. 20 minutter.

Varm en pande op med olie, og kom dejen på panden i små klatter. De små blinis steges nogle minutter på hver side ved svag til middel varme til de er gyldne. De kan vendes, når det er blevet faste.

Tips:
Jeg har prøvet at lave dem med spinat i stedet for ærter, men det smager ikke så godt.

De kan anvendes i en brunch eller til frokosten. Men også som jeg nævnte i starten, i stedet for frikadeller i aftensmad uden kød.

Kom humusen i et glas, og stil den i køleskabet
Humus af Black Eye Bønner: 
(ca. 1 glas på 400 g)

  • 150 g kogte Black Eye Bønner (se kogning her)
  • 4 spsk tahin (Urtekram)
  • 4 spsk soya
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl vand
  • 1/2 citron (saft og skal)
  • 1/2 appelsin (saft og skal)
  • Salt og peber


Fremgangsmåde:
Skræl de to fed hvidløg og skær dem i fire stykker. Skyl den halve citron og den halve appelsin, og riv skallen af dem, herefter presses saften ud af dem.

Alle ingredienser kommes i en blender eller foodprocesser. Det hele pureres til en jævn masse. Vandet tilsættes lidt efter lidt, indtil den rigtige konsistens er nået. Og der smages til med salt og peber.

Humusen kommes i et glas, og stilles i købeskabet.

Tips:
Kan bruges på sammen måde som humus. Eksempelvis som dip, pålæg eller fyld i en bolle.

Et glas kan holde sig lige omkring 14 dage i køleskabet

Der kan også smages til med mere citron. Smagen er lidt mere rustik, end når humusen er lavet med kikærter.

Ærteblinis m. humus af Black Eye bønner
Når de stegte ærteblinis er færdige på panden, så anrettes de med tre stk. på hver tallerken. Herefter pyntes de med en stor klat humus af Black Eye bønner. Jeg prøvede, at komme humusen i en sprøjtepose med stjernetyl, men humusen var for tyk til at komme ud af tyllen. Så måtte anrette med en ske i stedet.

Til sidst toppede jeg hver blinis med et blad frisk basikum.

Hertil fik vi friskbagt durumflutes, og jeg serverede salaten. Så mine gæster kunne begynde på salaten allerede ved i forbindelse med forretten.

Aftenens salat m. advocado og ristede mandler/solsikkekerner




9 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud - og sikke smukke blinis bliver med ærter i :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe :)

    Mange tak - det smager også godt :) Og ja, de får også en ret funky farve :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  3. Ærteblinis.. Det har jeg ikke set før. Super ide.
    Jeg har engang lavet fetablinis, de blev nu også gode
    :-)

    SvarSlet
  4. Hej Det-lille-koekken :)

    Tak :) Ja, de er så flotte og grønne :)

    Fetablinis kunne jeg også godt tænke, at det er super lækkert. Det må jeg prøve at lave en dag.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  5. Vidunderligt at se dine lækre retter og kreative udfoldelser. - Skønt at se at De Danske Vægtkonsulenters ærteblinis også er noget for alle I sunde unge mennesker :-)
    Masser af glade hilsner fra mor, Mrs A

    SvarSlet
  6. Vidunderligt at se dine lækre retter og kreative udfoldelser. - Skønt at se at De Danske Vægtkonsulenters ærteblinis også er noget for alle I sunde unge mennesker :-)
    Masser af glade hilsner fra mor, Mrs A

    SvarSlet
  7. Hej Mor :)

    Mange mange tak :)

    Det handler jo bare om fantasi. Og det er jo ikke nogen straf at spise sundt - tvært imod :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  8. Wauw en farve - jeg er helt skudt i de blinis :-D

    SvarSlet
  9. Hej Piskeris :)

    Mange tak :)

    Jeg vidste, at du ville kunne lide dem :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...