lørdag den 16. april 2011

Brunsviger


I anledning af min fødselsdag i torsdags, havde min Far bagt brunsviger.

En rigtig jysk klassiker, som mange sjællændere slet ikke kender. Det er bolledej bagt med et tykt lag af brun farin blandet med smør. Den bagte kage toppes med lidt pisket fløde. Det er en kaloriebombe, der smager, så englene synger.

Uhm brunsviger... :)

Jeg har desværre ikke min Far's opskrift. Men det kan være jeg kan få den lokket ud af ham en dag. Så skal jeg nok lægge den op på bloggen. For nu må blogland nøjes med det billede, jeg fik nået at tage af brunsvigeren, inden den blev spist.

God påskeferie til alle i blogland.

7 kommentarer:

  1. God Påske ferie til dig også.

    Ja, vi kender også brunsviger og spiser den gerne, men vi er jo også jyder.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Hej Lis :)

    Mange tak :)

    Det er sjovt, de kender den også på Fyn, men sjællænderne har ingen idé om, hvad du snakker om, hvis du siger "Brunsviger" :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  3. Hey,
    Brunsviger er da fra Fyn ;-) Men det der med flødeskum ovenpå må være noget I jyder har fundet på.
    - Frk. Sveske

    P.S. Tak for en inspirerende blog, selv om jeg først lige har opdaget den, er det helt sikkert ikke første gang, jeg kigger med herinde.

    SvarSlet
  4. Hej Frk. Sveske :)

    Hvor er det dejligt, at du giver dig til kende. Det er altid rart at vide, hvem der læser med. Det vil glæde mig, hvis du vil følge lidt med :)

    Ja, jeg har godt hørt, at den skulle komme fra Fyn. Men prøv lige at komme flødeskum på, det smager jo helt fantastisk :D

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  5. os/jeg fra Amager ved altså godt hvad en brunsviger er ;-) har dog aldrig selv lavet det - men har smagt det et par gange rundt omkring i min vennekreds ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Anonym :)

    Tak fordi du giver dig til kende. Og tak for din kommentar.

    Det er bare sjovt med brunsviger, for der er altså bare nogle, som ikke ved, hvad det er.

    Men jeg har også set, at de har brunsviger hos min lokale bager, så måske er Amager bare helt med på brunsviger-fronten :D

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  7. Hej Anita.

    Spændende blog du har dig med en masse skønne opskrifter :)

    Men jeg står i den situation at jeg snart skal holde fødselsdag og dermed servere brunsviger. Jeg har prøvet en masse forskellige opskrifter på brunsviger men der er aldrig en der har været virkelig fantastisk.
    Så var det at jeg så dette billede og straks tænkte at den opskrift måtte jeg bare ha'.
    Så mit spørgsmål går på om du ikke vil være sød at logge opskriften ud af din dygtige fader.

    Mvh (brunsviger-elskeren) Stine

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...