søndag den 3. april 2011

Frisk frugt m. græsk yoghurt


Jeg har været fast læser hos Lise fra Det skal smage af noget, hun blogger om retter, hvor der er kalorietal på, og en god fordeling mellem protein, fedt og kulhydrat. Der er utrolig mange lækre retter på hendes profil, og jeg synes, at hun har et rigtig godt koncept.

Det har fået mig til at tænke over fordelingen af protein, fedt og kulhydrat i min egen kost. I og med at jeg ikke spiser kød, så er det jo vigtigt, at jeg får proteiner nok. Jeg synes selv, at jeg er god til at spise bønner og bælgfrugter, men der er helt sikkert plads til flere proteiner i min kost.

Så yndlingsmorgenmaden er blevet skiftet ud med en omgang frisk frugt med græsk yoghurt 2 %. Så jeg også får nogle proteiner ind med morgenmaden. Tippet med at komme kokosmel på, har jeg også fra Lise, Det skal smage af noget.

Ingredienser:
(1 portion, 382 kalorier)
  • 1 stk æble
  • 1 stk banan 
  • 1/2 appelsin
  • 10 grønne druer
  • 10 røde druer
  • 50 g frisk ananas
  • 65 g græsk yoghurt 2%
  • 4 g kokosmel


Fremgangsmåde:
Skyld æblet og skær det i tern. Skær ananas, banan og appelsin i mindre stykker. Vask vindruerne.

Kom alle frugtstykkerne i en morgenmadsskål, og kom den græske yoghurt ovenpå. Drys kokosmelen ud over til sidst.

Serveres med det samme.

Tips.
Synes du, at den græske yoghurt er for sur, så kan den gøres lidt sødere ved at komme et par dråber flydende sødemiddel i.

Drik eventuelt et glas Pukka kosttilskud til, så du er sikker på, at du får dine vitaminer og mineraler.

4 kommentarer:

  1. Hej Anita, det ser ud som en både lækker og sund morgenmad! Spiser du heller ikke æg? Ha' en god søndag og tak for linket til en blog, jeg ikke kendte før nu.

    SvarSlet
  2. 1000 Tak for omtalen Anita - Det ser godt ud - Jeg spiser ikke selv roedt koed - men fisk og fjerkrae, saa det hjaelper en del. Husk ogsaa at faa nok fedt, det har kroppen ogsaa brug for!

    hilsner fra

    Lise
    http://detskalsmageafnoget.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Hej Madame :)

    Det smager også dejligt :) Du kan læse mere om mit forhold til kød under indekset "Mad og mig", hvor jeg har skrevet afsnittet "Mig og kød". Men jo, jeg spiser både mælkeprodukter og æg - økologisk selvfølgelig :)

    Det var så lidt - Lise's blog er nemlig rigtig god :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  4. Hej Lise :)

    Det var da så lidt. Jeg er meget glad for din blog, og den fortjener helt sikkert omtale :)

    Jeg er meget opmærksom på at få fedt nok. Min krop kan ikke holde på d-vitamin, så dem spiser jeg hver dag - og netop d-vitamin binder til fedt. Så jeg skal bare have fedt, så jeg kan optage mine d-vitaminer :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...