søndag den 3. april 2011

Hjemmelavede sprinkels (Royal Icing)

1 portion á 1 1/2 æggehvide og 300 g flormelis

Lyserød cupcake pyntet med hjemmelavede sprinkels


Når man godt kan lidt at pynte kager og især cupcakes, så er det rart at have en masse forskelligt pynt, som man kan putte på. Alle de sprinkels som kan købes i butikkerne er rigtig dyre, vi snakker 30 - 40 kr for et lille bitte glas. Men det er meget let - og billigt - at lave sine egne. Og når man laver sine egne, så er det jo kun fantasien, der sætter grænserne.

Opskriften på Royal Icing har jeg fra Camilla (Himmelske kager).

Royal Icing:
(1 portion svarende til billedet ovenfor)
  • 1 bæger past. æggehvider (1 1/2 æg pr bæger)
  • 300 g flormelis (afhængig af konsistens)
  • Pastafarver efter ønske


Fremgangsmåde:
Kom æggehviderne i en skål, og sigt flormelissen i lidt af gangen, mens glasuren gennem røres med en ske.

Forsæt med at tilsætte flormelis til konsistensen er ret tør. Glasuren skal danne toppe, der ikke flyder ud, når skeen slipper.

Indfarv nu små portioner med pastafarve, og kom hver farve i sin egen sprøjtepose.

Bred noget bagepapir ud over et skærebræt, og lav nu alle de forskellige sprinkels, som du kan finde på. Forskellige tyller giver forskellige sprinkels.

Stil de nylavede sprinkels til tørre i ca. 24 timer. Herefter er de klar til brug, eller de kan kommes i en æske, og bruges, når der er brug for dem.

Tips:
Royal Icing har mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis til at lave kanter på en kage.

Glasuren danner hurtigt skorpe, når den udsættes for luft, så glasurens skal overdækkes med en ren fugtig klud, så længe den er i skålen. Glasuren opbevares bedste i en sprøjtepose, indtil den skal bruges.

Røde og gule hjerter, røde blomster og røde blade

Grønne blade, blå toppe og blå stjerner



8 kommentarer:

  1. Hej Miss A,
    Flot ser det ud :-)
    Hvordan har du egentlig lavet den der facebook ting med I like ???
    Måske du vil sende dit svar ti mig på boegeskov24@hotmail.com
    På for hånd tak ..
    :-))

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor har du været flittig - sikke farver! Glæder mig til at se de kommende kager, hvor de skal pynte på :-)

    SvarSlet
  3. Uhm tak for opskriften :D og ideforslag, ser lækkert ud. Nu mangler du lige at fortælle mig hvor jeg får fat i farvepastaen? Jeg vil nemlig bage cupcakes til dobbelt fødselsdag om 2½ uge :D og hvis jeg nu laver dem i denne uge, kan de så holde sig til jeg skal bruge dem der ???

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Hej Det-lille-koekken :)

    Mange tak :)

    Det med facebook knappen var faktisk meget besværligt. Men jeg sender mig lige en mail senere i dag.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  5. Hej Piskeris :)

    Mange tak, du kan også tro, jeg var helt øm i hånden bagefter :)

    Og du har helt ret, der vil komme cupcakes på bloggen igen meget meget snart :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  6. Hej Lis :)

    Mange tak :)

    Pastafarve kan købes flere steder på nettet. Jeg ved, at du kan få det hos specialkoebmanden.dk. Det er der, jeg selv har mine farver fra.

    Jeg ville bage kagerne på dagen eller dagen før. Pynten kan du sagtens lave god tid i forvejen, og frosting kan også sagtens holde sig flere dage i køleskabet. Jeg håber, at det er svar på dit spørgsmål?

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  7. Tak skal du ha.. ser frem til mailen
    :-))

    SvarSlet
  8. Hej Det-lille-koekken :)

    Det var så lidt :)

    Den er sendt, og jeg har også modtaget dit svar.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...