tirsdag den 10. maj 2011

Bager Birgers Boller



Det skal måske lige tilføjes, at Bager Birger er min Far. Han er uddannet konditor, og har haft egen bager butik, da jeg var lille. Opskriften på disse boller er hans, bollerne er bløde og svampede, men det kræver lidt øvelse at få dem perfekte. Men det er jo også svært at efterligne mesteren :)

I fredags havde jeg besøg af de nye veninder, så den stod på boller og cupcakes, og en dejlig gåtur ved stranden. Jeg har flere gange bagt ølandsboller, men jeg havde lyst til at prøve noget andet. Så jeg tog kampen op med Bager Birgers Boller - og de blev faktisk rigtig gode. Det skete det samme, som der altid sker med Bager Birgers Boller - de blev allesammen spist :)

Lige et billede fra det dækkede bord..

Bager Birgers Boller
Jeg har lavet opskriften i halv portion, det giver 8 boller. Du skal huske at stille smørret ud i god tid, da det er med til at dejen fungerer. Det er en lidt avanceret opskrift, men det kan virkelig godt betale sig at kaste sig ud i den, når der skal bages fødselsdagsboller. De smager fantastisk.

Ingredienser:
(8 stk. boller)

  • 1/2 æg
  • 1,25 dl mælk
  • 25 g gær
  • 25 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 50 g blødt smør


Fremgangsmåde:
Mælk og æg lunes til 30 grader i en gryde.

Blandingen kommes over i en skål, hvor gær og sukker røres i. Sørg for at gæret er helt rørt ud, inden du går videre.

Melet tilsættes lidt ad gangen, mens der æltes grundigt. Når der er 1/3 af melet tilbage tilsættes det bløde smør, der æltes i dejen. Og herefter æltes det sidste af melet i dejen.

Dejen æltes grundigt igennem, indtil den er glat og skær (ca. 10 minutter).

Dejen stilles til hævning i 12 minutter.

Herefter deles dejen i 8 stykker, der æltes og formes til boller.

Bollerne stilles til efterhævning, hvor de skal hæve til mindst dobbelt størrelse (ca. 40 minutter).

Bollerne bages midt i en forvarmet ovn ved 210 grader i ca. 10 - 12 minutter - eller til farven antager gyldenbrun.

Tips:
Der kan godt anvendes grovere meltyper, hvis de skal være sundere. Der skal bare være samme forhold mellem ingredienserne.

Dejen er utrolig blød og fin at arbejde. Den er helt anderledes, og jeg synes, at den fortjener, at du prøver den. Jeg ved i hvert fald, at jeg kommer til at bage dem snart igen.

12 kommentarer:

  1. Tusind tak fordi du delte boller opsk. med mig.

    Hyggeligt og lækkert bord, nam nam. Det er også ren hygge her med hjemmebagte boller, uanset anledning.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Ej, hvor ser de gode ud de boller :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. De ser da godt nok også lækre ud;) Og hvor tror jeg din far er stolt over at du vil lave,dele og skrive om hans opskrift og nok ikke mindre at du kalder ham mesteren;) men jeg syns alstå at du mestrer dem godt nok også selv;)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  4. Nammenam! Hvor ser de forrygende ud :-)
    Meget farligt at gå ind på din blog lige nu, hvor jeg er meget meget sulten! Får max lyste til at bage boller ;-)

    SvarSlet
  5. De må prøves :-)
    Jeg er ved at være lidt træt af at bage den samme slags boller igen og igen.
    Jeg takker for opskriften.

    SvarSlet
  6. Hej Lis :)

    Mange mange tak :)

    Jeg er glad for at høre, at du kan bruge opskriften. Ja, det behøver ikke at være helse og fuldkorn hele tiden :D

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  7. Hej Birthe :)

    Du kan også tro, at de smagte godt - og de blev spist rup og stup :D

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  8. Hej Elfepigen :)

    Hvor er det dejligt, at du giver dig til kende :)

    Mange mange tak - jeg håber da også, at han er lidt stolt :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  9. Hej Eva :)

    Jeg er ked af, at jeg frister dig.

    Men en omgang fødselsdagsboller behøver jo ikke være alt for sunde ;)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  10. Hej Sofie :)

    Tak fordi du giver dig til kende. Det er så dejligt at vide, hvem der læser med :D

    Jeg er glad for at høre, at du kan bruge opskriften. Lad mig endelig høre, hvordan det går :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  11. De ser lækre ud - boller af den lidt finere slags til gæster :-) Jeg spiser mest brød af fuldkornsmel, men ind imellem er det skønt med noget andet.

    SvarSlet
  12. Hej Madame :)

    Mange tak :)

    Ja, det er jo også langt sundere med fuldkornsmel. Men nogengange så må man godt synde lidt i festlighedens tegn ;D

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...