onsdag den 4. maj 2011

Chokolade cupcakes m. chokolade/mascarpone frosting

En rigtig lille chokolade bombe


Hele serveringsfadet med mørke og lyse fristelser
Jeg har fødselsdag i påsken, som jeg er ved at have blogget om et par gange. Jeg var hos min familie i Nordjylland i forbindelse med påsken, og det var derfor oplagt at holde fødselsdag for familien, mens jeg var deroppe. Så hele familien var inviteret til en hyggelig eftermiddag med boller og kage.

Min Far stod for bagningen af bollerne, min Mor og kæreste stod for opdækningen af bordet, og jeg stod for bagning af cupcakes. Min Far lavede desuden et par lækre lagkager. Forberedelserne til mine cupcakes tog nogle dage, da jeg havde besluttet at kaste mig ud i at lave hjemmelavet mascarpone.

Jeg bagte to slags cupcakes, den første slags er chokoladebomberne, som jeg vil blogge om i dette indlæg. Den anden slags har jeg blogget om tidligere i indlægger "Citron cupcakes m. lemon/mascarpone top", den eneste ændring er, at jeg har brugt hjemmelavet mascarpone.

Chokolade cupcakes m. chokolade/mascarpone frosting
Opskriften på selve kagerne er fra min egen "Miss A's chokoladekage", og chokolade frostingen er udviklet i samarbejde med min Far, der er uddannet konditor. Yderligere er de pyntet med hjemmelavede sprinkels.


Miss A's chokolade cupcakes: 
(Ca. 15 stk. cupcakes)
  • 200 g smør (stuetemperatur)
  • 225 g sukker
  • 3 stk æg (delte)
  • 180 g hvedemel
  • 35 g kokosmel
  • 45 g kakao
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 dl mælk


Fremgangsmåde:

Rør smør og sukker godt sammen til en jævn masse, og rør æggeblommerne i én af gangen. Sigt vanilje, bagepulver og kakao i melet, og sigt det ned i smørblandingen. Bland kokosmel og mælk i dejen under piskning.

Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen til sidst.

Kom dejen i en sprøjtepose/frysepose, og fordel den i de seks smurte forme. Bag kagerne på i en metal muffinform i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca 25 - 30 minutter. 

Lad kagerne køle helt af inden de pyntes.

Chokolade/mascarpone frosting
(Pynt til ca. 15 cupcakes)
  • 320 g hjemmelavet mascarpone (købt kan også bruges)
  • 100 g god chokolade
  • 1 1/2 past. æggeblomme


Fremgangsmåde:
Tag mascarponen ud af køleskabet, så den er stuetemperatur, inden du går i gang med resten af opskriften.

Smelt chokoladen over et vandbad. Chokoladen skal ikke være ret varm, så tag den af vandbadet, så snart chokoladen er smeltet.

Rør æggeblommerne sammen med den smeltede chokolade. 

Da chokoladen stadig er varm, røres den først sammen med ca. 1/3 af mascarponen, og vendes herefter sammen med resten af mascarponen.

Chokoladefrostingen stilles i køleskabet et par timer til den er fast.

Når chokoladefrostingen er fast kommes den i en sprøjtepose med stjernetyl, der opbevares i køleskabet, indtil den skal bruges.

Tips:
Da det er chokolade, der arbejdes med, så smelter det ved opvarmning. Det skal du være opmærksom på, når du laver dine swirls. Dine hænder på sprøjteposen opvarmer chokoladen. Så cupkagerne skal altså pyntes ret hurtigt.

De kan godt stå i stuetemperatur indtil servering. Men find lige et køligt sted til dem.

De kan jo pyntes yderligere efter ønske. Jeg har pyntet med hjemmelavede sprinkels i forskellige farver, da jeg syntes, at det peppede kagerne lidt op - de er jo lidt brunt i brunt :)

Som nævnt tidligere blev opskriften på chokoladefrostingen jo til i samarbejde med min Far. Jeg synes ofte, at smørcreme bliver meget sødt. Og jeg ville gerne lave en mere fløde-agtig chokoladecreme, så jeg snakkede med min Far, der er uddannet konditor - og det kom der altså denne chokolade frosting ud af. Og jeg må altså sige, at den smagte virkelig godt - så den kan jeg varmt anbefale.

Også var der lige endnu et fad med cupcakes

18 kommentarer:

  1. Hej Anita, det ser vel nok smukt og lækkert ud!

    SvarSlet
  2. Du laver smukke kager:) Kunne godt lige sætte tænderne i sådan en...

    SvarSlet
  3. Mmmh, den mascaponefrosting lyder god. Mums.

    SvarSlet
  4. Åh... nu vil jeg tænke på kage resten af aftenen, din skurk :-D

    Har virkelig lyst til at sætte tænderne i sådan en lækkerbisken!

    SvarSlet
  5. Ej hvor ser det godt ud :)
    Jeg lyster mig heldigvis med yoghurtis ;)

    /Lise
    http://lisepaasu.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Hej Madame :)

    Mange mange tak - du kan også tro, at de smagte godt :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  7. Hej Tante Grøn :)

    Tusinde tusinde tak - det betyder så meget at høre :)

    Jeg sendte gerne en til dig, men det er desværre long gone.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  8. Hej Camilla :)

    Du kan tro, den smagte godt - hvis altså man er til chokolade ;)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  9. Hej Piskeris :)

    Nårh, det er jeg ked af :(

    Du måtte nu gerne have fået én, hvis der var flere tilbage..

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  10. Hej Lise B :)

    Mange mange tak :)

    Uhh, Yoghurtis lyder nu også meget lækkkert.. :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  11. Hej Kristine :)

    Jeg er glad for at høre, at du kan lide mine billeder - tak for det.

    Men det er jo også en god model :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  12. Nøøøøøøj, hvor er de fine. Jeg elsker cup cakes, egentlig ikke så meget at spise, men bare at kigge på dem:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  13. Hejs. Det er nogle vildt flotte cupcakes du laver. Jeg bliver helt inspireret til selv at forsøge at lave nogle. Er det en alm.sprøjtepose du bruger til at lægge frosting på med ?

    Kh Mette

    SvarSlet
  14. Hej LaTascha :)

    Mange mange tak :)

    Det kan undre mig, at du ikke kan lide at spise cupcakes. Men jeg er da glad for, at du har lyst til at kigge forbi mine :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  15. Hej trillemus :)

    Mange tusinde tak :)

    Dejligt at du giver dig til kende. Jeg synes bare, at du skal give dig i kast med at prøve - øvelse gør mester, du ved :)

    Jeg bruger engangs sprøjteposer med tyller af metal. Men du kan sagtens bruge en almindelig sprøjte pose. Det vigtigste er en stor stjernetyl, så du kan lave fine swirls :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  16. <3 Hej Anita <3
    Du får mig totalt i drømmeland.. Tænker på cafeer, fine engelske the-selskaber, hygge med ungerne, sommerliv i kolonihaven.. Og får bare lyst til at gå i krig og invitere gæster <3 Det ser super smukt ud :)Mad betyder max nydelse for mig og kan virkelig sende mig på eventyr <3 god dag min ven <3 Glæder mig til fortsat at følge dig <3 Carola <3

    SvarSlet
  17. Hej Annette Carola :)

    Tak for din kommentar - blogger har været nede, så jeg har desværre ikke fået svaret dig før nu. Men hvor er det dejligt, at du giver dig til kende, det er så rart at vide hvem, der læser med.

    Tak for dine søde ord om mine cupcakes, og jeg synes da endelig, at du selv skal gå i gang med at bage dem - de har det med at få ben at gå på. Og hvis du gør, så lad mig endelig høre, hvordan det går :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...