lørdag den 21. maj 2011

Thai Curry m. tofu og quinoa (a la Miss A)



Efter jeg havde modtaget min første kasse fra Aarstiderne.com i uge 18,  havde jeg en hel masse ting til overs da jeg havde lavet ugens retter. Og da jeg går ind for "Stop spild af mad", så lavede jeg denne lidt improviserede Thai Curry.

Jeg har skrevet et helt indlæg om de retter, som jeg fik ud af Vegetarkassen fra uge 18, som kan ses her. Jeg vil flere gange i dette indlæg refererer til dette.

Thai Curry m. tofu og quinoa (a la Miss A)
Det blev altså en ret stor portion, så jeg har lagt en hel masse i fryseren. Jeg havde til mig selv til den pågældende aften, også lavede jeg en frysepose med en portion til 2 personer, og en frysepose med en portion til 1 person.

Ingredienser:
(4 pers)

  • 250 g tofu
  • 1/2 glas rød karrypasta
  • 1 dl quinoa
  • 1/2 rød chili 
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 store kartofler
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 2 gourmet bønner
  • 1/4 frisk ananas
  • 2 dåser hak. tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • Olivenolie
  • Garam Masala
  • Stødt koriander
  • Salt og peber


Fremgangsmåde:
Dagen før skæres tofu'en i tern og marineres med karrypastaen og lidt olivenolie (dette kan også bare gøres nogle timer før, retten skal laves).

Kog quinoaen efter anvisningen på indpakningen.

Hak chili, løg og hvidløg, og svits begge dele på en stor pande i olivenolie.

Når løgene er blevet blanke, så kommes den marinerede tofu i panden, og der svitses videre. Kom lidt garam masala og stødt koriander ved (og evt. lidt mere olivenolie, hvis det er nødvendigt).

Skræl kartofler og gulerødder, og skær dem i stave. Kom alle stavene i retten sammen med de to dåser hak. tomater. Lad det koge op, og lad det simre i ca. 10-12 minutter.

Skræl og skær ananasen. Skyld og skær bønner og rød peber frugt. Kom alle tingene på i retten sammen med kokosmælken, og lad det koge yderligere ca. 5-10 minutter. Smag til med garam masala, stødt koriander, salt og peber.

Server straks sammen med quinoa - eller kom i fryseposer og i fryseren.

Tips:
Hvis det er en stærk chili, så tag kernerne ud, og hvis det er en mild chil, så lad kernerne komme med i retten. Det gør ikke noget, at Curry'en får lidt bid - men det skal selvfølgelig være sådan, at du kan spise den.

Har du noget frisk koriander, så er det altså virkelig godt, hvis der lige kommes lidt frisk koriander over retten, når den serveres (men det havde jeg ikke lige).

Du kan egentlig komme præcist de grøntsager i Curry'en, som du kan lide eller har i køleskabet. Der kan også bruges en pose frosne grøntsager. Det er altså kun fantasien, der sætter grænserne - det er også derfor denne ret er super god til at komme af med nogle rester, fordi du bare kan komme deri, hvad du lige har i køleskabet.

Karrypastaen kan du også sagtens lave selv. Jeg havde bare lige et halv glas købt stående, som jeg ligeså godt kunne få brugt.

8 kommentarer:

  1. Hej Anita, det lyder meget, meget lækkert, og jeg gemmer din opskrift i min opskriftsmappe. Tak for inspiration.

    SvarSlet
  2. Uhm, det er lige mums for mig :-)

    Jeg bliver simpelthen mere og mere glad for den vegetarkasse. Har du også fået den i den her uge?

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  3. Super lækker opskrift, Anita - og hura for stop spild af mad :-) Hvor er du bare god!

    Opskriften skal straks afprøves i den kommende uge.


    Kærlig hilsen,
    Selina

    SvarSlet
  4. Hej Madame :)

    Mange mange tak :)

    Hvor er jeg glad for at høre, at det er noget, du kan bruge. Husk at du sagtens kan bruge ris i stedet for quinoa.

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  5. Hej Malou (Klidmoster)

    Mange tak :)

    Ja, jeg tror, det kommer til at hedde hver uge nu. Jeg er simpelthen så vild med de vegetarkasser - kan ikke undvære dem!

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  6. Hej Selina Juul :)

    Mange mange tak :)

    Ja, hurra for stop spild af mad :) Det vil gælde mig at høre, hvordan det går, når du kaster dig ud i den..

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet
  7. Sådan en thai Curry må jeg da også prøve. Tak for tippet :)

    Hilsen

    Mads
    http://restaurantikøbenhavn.dk/

    SvarSlet
  8. Hej Mads :)

    Mange tak for de søde ord :)

    Lad mig endelig høre, hvordan det går, hvis du kaster dig ud i din egen Thai Curry :)

    De bedste hilsner fra
    Anita

    SvarSlet

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...