mandag den 21. februar 2011

Ristorante Uno - anmeldelse

Anmeldelse af:

Ristorante Uno
Gråbrødre Torv 2
1154 København K
33 12 12 31
http://ristoranteuno.dk/


Bedømmelse:
Hjerter: <3  <3  <3
Smiley: Ikke regristreret i smiley-ordning
Økologisk: Intet økologi

Oplevelsen:
Det var lørdag aften, kæresten og jeg havde en rigtig kæreste-aften planlagt; først ud at spise og derefter i biografen. Vi havde faktisk først planlagt et helt andet sted, men der var en kok, som var blevet kørt ned, så vi måtte ændre planer, og finde et andet sted at spise. Det første sted havde været italiensk, så vi besluttede os for at bibeholde det italienske tema.

Vi besluttede os for Ristorante Uno, da stedet på hjemmesiden så rigtig hyggelig ud, og de omtaler sig selv, som en meget romantisk restaurant. Priserne var rimelige, om vi kunne få spændende pastaretter, som var det, vi var ude efter.

Da vi kom til stedet, var vi de første gæster i restauranten. Vi blev budt velkommen, og vist hen til vores bord. Der var en mandlig tjener, som talte dansk og en kvindelig tjener, som talte engelsk, de havde begge et italiensk udseende. Det passede godt sammen med resten af stemningen i restauranten. Da vi sad og kiggede i vores menukort gik tjenerne rundt og satte roser på bordene

Vi blev budt hver sit glas champagne på huset, som vi pænt sagde "ja tak" til. Tjeneren kom og fortalte, at når vi skulle have Two for One, så kunne vi kun bestille pastaretter - hvilket jo passede os fint, når nu det var pastaretterne, vi var ude efter.

Jeg bestilte en vegetarisk pastaret med valnød og flødesauce toppet med parmasan og ruccola, og min kæreste bestilte en pastaret med laks og spinat. Da vi havde bestilt, og der var ro til, at vi kunne sidde og snakke, var vi stadig de eneste i restauranten. Vi snakkede lidt om, hvordan det kunne være. På det her tidspunkt gik det også op for os, at der var virkelig koldt i restauranten, der trak ind gennem døren.



Vi fik vores mad, og det så rigtig lækkert ud. Billedet herover er min pastaret med valnød og flødesauce toppet med parmasan og ruccola. Smagsoplevelsen var dog en lidt blandet oplevelse, da min kærestes pastaret med laks og spinat ikke var noget at råbe hurra for. Pastaen var kedelige købte pastasløjfer, og det var tydeligt at smage at laksen havde været frosset ned. Min pastaret derimod var efter min mening rigtig god, spaghettien var også færdig købt, men saucen smagte så godt, at jeg nærmest ikke lagde mærke til pastaens dårlige kvalitet.

Mens vi sad og spiste, kom der nogle flere gæster i restauranten. Så vi var lidt glade for, at vi ikke havde været de eneste under hele besøget. Der var nok omkring 8 gæster der, mens vi var der.

Da vi var færdige med at spise, var vi ret hurtige til at få regningen, da vi faktisk frøs så meget, at vi ikke havde lyst til at sidde og hygge på restauranten efter maden. Så vi gik direkte i biografen, hvor vi vidste, at der var varmt, og hvor vi kunne sidde og få en kop kaffe og varmen, indtil filmen gik i gang.

Prisen var meget rimelig, vi havde bare bestilt vand til maden, da vi jo skulle i biografen efterfølgende. Vi skulle give 119kr og 139kr for pastaretterne og 36kr for vandet, så med vores Two for One endte vi med at få en regning på 155kr. Vi gav så 40kr i drikkepenge, så vi kom af med 195kr i det hele. Det må siges at være meget rimeligt for mad og drikke for to personer.

Anmeldelse:
Da vi kom virkede stedet til at leve op til den italienske stemning, som deres hjemmeside udstråler, men maden var middelmådig og vi frøs pga. træk. Så der var både plusser og minusser ved oplevelsen, men jeg har valgt at give Ristorante Uno 3 ud af 5 hjerter.

Vores forventninger om at komme til et hyggeligt og romantisk italiensk sted blev indfriet. Da vi kom ind blev vi modtaget med store smil og store armbevægelser. Vi blev tilbudt gratis champagne, og det var super romantisk, at tjenerne gik og satte roser på bordene. Der var også god kommunikation med tjenerne.

Som nævnt var der meget stor forskel på de to retter, som min kæreste og jeg fik. Hans var kedelig og med optøet laks, og min smagte dejligt med en meget velsmagende sauce. Jeg ved ikke, om jeg kun burde bedømme min egen ret, men jeg smagte jo også min kærestes, og den var altså ikke særlig god. Min kæreste og jeg havde også haft en forventning om, at pastaen ville være hjemmelavet på en italiensk restaurant i den prisklasse. Men al pasta kom direkte fra en købe pose, og det tæller altså ret meget ned i helhedsindtrykket.

Da vi sad som de eneste i restauranten under det meste af oplevelsen, så tror jeg, at det er meget naturligt at tænke over, hvordan det kan være, at vi er de eneste på en lørdag aften. Da vi fik maden blev vi enige om, at det nok er sådan et sted, hvor folk kommer én gang, også kommer de ikke igen. Det er lidt en skam, for stedet har charme og tjenerne var søde.

Også er det temperaturen, der er meget koldt for tiden. Da vi gik til stedet snakkede vi om, at det ville blive rart at komme ind i varmen. Men vi fik aldrig varmen. Der var meget koldt i restauranten, og det trak fra døren. Men kunne se på flammerne fra stearinlysene, at der nærmest var vind inde i det lille sted. Jeg frøs så meget, at jeg var helt øm i musklerne, da vi gik, fordi jeg havde frosset så meget, at jeg havde siddet og spændt. Det er altså ikke en god ting, hvis man skynder sig fra en restaurant, for at finde varmen et andet sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...