mandag den 21. februar 2011

Godmorgen mandag


I dag er det mandag, og en ny uge er lige startet. Cleo ligger på sofaen ved siden af radiatoren og sover, om lidt skal vi ud i kulden og gå en god land tur. Senere skal jeg have handlet ind til ugen.

Denne uge bliver forhåbentlig lidt mere rolig end sidste uge. Jeg skal have besluttet, hvilken uddannelse jeg skal tage til mine "6 ugers selvvalgt", inden jeg skal til møde hos min "anden aktør" på torsdag. Ellers står ugen på skrivning af ansøgninger.

Jeg har fået fire anbefalinger fra Jobindex medarbejdere om stillinger, som de vil opfordre mig til at søge, så jeg har rigeligt at give mig til.

I aften kommer min kæreste og spiser, og bagefter skal vi se "Med kniven for struben" med Bo Bech - det er totalt yndlingsprogram for tiden :)

God mandag til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...