onsdag den 9. marts 2011

Salat m. Black Eye Bønner


Andet eksperiment med mine Black Eye Bønner blev bare en nem salat. Det er faktisk bare lidt synd, at det ikke er til at se bønnerne på billedet. Så jeg beklager altså, at jeg har fået anrettet salaten sådan, at det faktiske ikke er til at se de ingredienser, som indlægget omhandler :-S

Salaten er egentlig ret simpel, vi spiste den til nogle bønnefrikadeller, som jeg vil blogge om senere. Black Eye Bønnerne var rigtige gode i salaten, deres smag er ikke særlig kraftig, men de mætter rigtig godt.

Ingredienser:
(2 pers.)
  • 100 g kogte Black Eye Bønner
  • 5-6 friske champignoner
  • 1 stor gulerød
  • 1/2 moden advocado
  • 5-6 cherrytomater
  • 1 håndfuld sukkerærter
  • 1 håndfuld mandler


Fremgangsmåde:
Skær champignonerne i skiver, og halver cherrytomaterne. Skræl gulerøden og advocadoen, og skær dem i mundrette stykker. Skyld sukkerærterne og skær dem i ca. tre stykker.

Anret salaten efter egen æstetiske overbevisning.

Min rækkefølge er: champignon, bønner, gulerod, advocado, tomater og sukkerærter, også pyntet med mandler.

Tips:
Du kan se, hvordan man koger Black Eye Bønnerne ved at klikke her.

Du kan jo komme præcist i salaten, hvad du har lyst. Tro mod konceptet om "Stop spild af mad" finder jeg altid bare, hvad jeg lige har i køleskabet, når jeg skal lave salater :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det vil glæde mig at høre, hvad du har på hjertet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...